Leksikon A - Z

faq_keyv.jpg
Her finder du alt om kondenserende naturgaskedler, solvarmeløsninger og varmepumper.
COP-værdi
(Coefficient of Performance) forholdet mellem afgivet varmeeffekt (kW) og optaget (elektrisk) driveffekt (inkl. hjælpeenergi) under testforhold (bestemte temperaturforhold, faste tidspunkter).

Dobbeltmeander-geometri absorberer
En absorberer med flere s-formede rør. Den specielle konstruktion giver højere varmeoverførsel.

Fremløbstemperatur
Den temperatur, som opvarmningsvandet, der ledes ind i varmekredsløbet fra varmeanlægget, har.

Højselektiv belægning
Belægningen er af afgørende betydning for en solfangers virkningsgrad: En solfanger med højselektiv belægning optager en stor del af energien fra solen (absorbering), men afgiver kun lidt varme til omgivelserne (emission).

Kobber-fuldfladeabsorberer
Som navnet siger, består denne absorberingstype af en gennemgående kobberflade for maks. varmeoverførsel.

Kobber-harpeabsorberer
Denne absorberingstype består af flere, parallelle absorberingsbånd af kobber. Den ser ud som en harpe – med kobberrørene som „strenge”.

Kombikedel
En væghængt gaskedel, der ikke kun producerer varme, men samtidig opvarmer varmt vand i gennemstrømningsprocessen.

Lagladeteknik
Særlig energi- og pladsbesparende metode til at opbevare varmt vand, hvor det opvarmede vand løber oppefra ind i beholderen, hvilket fører til en lagdeling af beholderens indhold.

Regulator
Et modul for automatisk regulering af stuetemperaturen – enten via en regulatorenhed i boligen (rumtemperaturstyret regulator) eller afhængig af udendørstemperaturen (vejrstyret regulator).

Scroll-kompressor
Maskine til komprimering af gasser eller kølemidler. Består af to spiraler, der er viklet ind i hinanden, hvoraf den ene er stationær, og den anden bevæges cirkelformet i den første. Her berører spiralerne hinanden flere gange og danner flere kamre, der bliver stadig mindre inden for spiralen. Det materiale, der skal komprimeres, når ind i disse kamre til centrum, hvor det så slipper ud i siden.

Solfangere
Anordninger, der udnytter energi fra solen til opvarmning og varmt vand. Solfangere kan også levere en stor del af energibehovet til opvarmning og varmt vand på vores breddegrader. Resten skal dækkes af en anden varmekilde. Her kan kombinationen med gasbrændværditeknik f.eks. specielt anbefales.

Solvarmesystem
Et solvarmesystem ændrer energi fra solens stråler til varmeenergi. Væsentlige bestanddele er solfangere, solvarmebeholder og regulering.

Sprit / brine
Blanding af sprit og vand. Dette medium cirkulerer i jordvarmepumpe og brinekreds (jordkreds). Blandingen skal have koncentration på 28 % og er frostsikker ned til -15°C.

Strip-absorberer
Absorbereren er den del af solfangeren, der optager solens stråler (absorberer) og ændrer dem til varme.

Varmepumpe
Opvarmning, der udnytter den varmeenergi, der er i jorden eller luften. Varmepumpen optager varme fra udendørsområdet og leder den via varmesystemet ind i huset.

Varmeydelse
Maks. nyttig varmemængde, som  et varmeanlæg kan afgive i kontinuerlig drift pr. tidsenhed. Den er vigtig for planlægning af varmeanlægget og angives på enhedens typeskilt i kW (kilowatt).

Varmtvandsbeholder
Principielt tilbyder Bosch indirekte og direkte opvarmede beholdere. Direkte opvarmede beholdere har deres egen varmekilde. I den foreliggende tekst er der dog ment en indirekte opvarmet beholder: Den har ikke sin egen varmekilde, det varme vand opvarmes af opvarmningen.