Teknik under Luppen
Moderne teknologi, som alle forstår
Vil du vide, hvorfor gasfyret med kondenserende teknologi er så effektiv? Hvordan en varmepumpe arbejder? Eller hvad den patenterede sol-algoritme fra Bosch kan gøre for dig? Svarene på disse og andre spørgsmål kan findes her. Vi giver dig indsigt i teori og praksis og forklarer de tekniske løsninger og de fordele.
Forklaring til kondenseringsteknikken
Naturgas er en fossil energikilde, som kommer til at spille en vigtig rolle i fremtiden. Naturgas har nemlig en høj brændværdi, forbrænder med lav emission, og der findes rigeligt af den mange år ud i fremtiden. Ved hjælp af den fremragende kondenserende gasteknik fra Bosch kan denne energikildes potentiale udnyttes med et minimum af tab. Energien, der frigøres ved forbrændingen, udnyttes ikke alene, men producerer ekstra varme ved kondensation af vanddampen i røggassen. Derved opnås der betydelig energibesparelse, og den kondenserende gasteknik er derfor særligt miljøvenlig.
Funktionsprincip
Ved forbrændingen går brinten i gassen i forbindelse med luftens ilt og bliver til vanddamp. Denne vanddamp indeholder varmeenergi, som går tabt ved traditionelle varmeanlæg, fordi vanddampen slipper ud af skorstenen. Kondenserende Bosch-kedler udnytter derimod denne energi: de leder vanddampen i kedlen til kondensation og afgiver derved den indvundne kondensationsvarme til kredsløbet. Det udføres med den energieffektive varmeveksler til de kondenserende gaskedler fra Bosch. En forudsætning for denne installation er en skorsten, som kan tåle fugt, eller specielt røggastilbehør.
Effektivitet på højeste niveau - også i gamle bygninger
Moderne konventionelle kedler til skorstensdrift opnår en virkningsgrad på maksimalt 93 %. Ved den intelligente kondenserende gasteknik fra Bosch er der målt en nominel udnyttelsesgrad på hele 109 %. Det betyder, at der indvindes mere varme end den, der opstår alene under forbrændingen. Dette er muligt ved udnyttelse af den producerede ekstra-kondensationsenergi og forklarer, hvordan udnyttelsesgraden kan ligge over 100 %.
Kondenseringsteknikken fra Bosch egner sig også til gamle bygninger. Det kræves dog, at anlægsvandets returtemperatur bringes ned under 57°. Det kan gøres uden problemer med isoleringsaktiviteter og en sænkning af brændstoffets temperaturniveau.
Forklaring til teknikken: Solvarme
Solvarme er produktion af varme og varmt vand i solfangere ved hjælp af solenergi. Solfangeren fungerer som en haveslange, der ligger i solen: Solens stråler varmer solvæsken i solfangeren. En cirkulationspumpe fører den opvarmede væske til solvarmebeholderen. Der afgiver solvæsken sin varme via en varmeveksler til vandet i beholderen. Den afkølede væske ledes tilbage til solfangeren og varmes op igen.
Hvis der ikke er solenergi nok, varmes vandet op i beholderen med endnu en varmespiral via kedlen, hvilket betyder klimaneutral varmtvandskomfort. Solvarmeanlæg fra Bosch arbejder derfor med høj effektivitet. En solfangerflade på 1,2 m2 er nok til at producere 40 liter varmt vand, hvilket svarer til det gennemsnitlige forbrug om dagen pr. person.
Forskellige solfangertyper
Flade solfangere
De flade solfangere fra Bosch er robuste, og monteringen er nem og hurtig. Kernen er absorberen, som gennemstrømmes af en frostsikker vandblanding. Den mørke belægning garanterer høj absorption og god varmeledningsevne. Belægningerne er enten af sort krom eller PVD. Som solfangerglas bruges klimaresistente sikkerhedsglas med en speciel struktur, som sikre en høj energioptagelse, hvis der er mange skyer på himlen.
Vakuum-rørsolfangere
Vakuum-rørsolfangerne er særligt effektive. Vakuum-glasrør med selektiv belægning sørger for, at varmen ikke går tabt. Dens virkningsgrad er derfor større end de flade standardsolfangeres, og derfor kræves der mindre solfangerareal til produktion af den ønskede varmeenergi. Vakuum-rørsolfangere har endvidere lavere vægt, hvilket gør monteringen lettere.
Det ideelle supplement
Solvarmeanlæg er ikke kun til nybyggeri, men også til forbedring af varmeanlæg i ældre bygninger. De kan uden problemer kombineres med forskellige varmesystemer. Kombinationen med et kondenserende Bosch-varmeanlæg er helt ideel. Den patenterede Bosch-solvarme-algoritme optimerer nemlig komponenternes samspil og sparer yderligere energi sammenlignet med de traditionelle kondenserende solvarmeanlæg.
Forklaring til teknikken: Varmepumpe
Bosch varmepumper udnytter de vedvarende energikilder i jorden, grundvandet eller luften - lige uden for din hoveddør.
Sådan fungerer en varmepumpe:
1) Varmen fra jorden, grundvandet eller luften overføres til et flydende kølemiddel i varmepumpen via en varmeveksler - den såkaldte fordamper. Dette kølemiddel har et meget lavt kogepunkt, og fordamper ved lave temperaturer.
2) Nu komprimerer en kompressor det gasformede kølemiddel, som derved opvarmes kraftigt.
3) Den producerede varme afgives helt til varmesystemet og varmtvandsbeholderen via endnu en varmeveksler, nemlig kondensatoren. Derved afkøles kølemidlet og bliver flydende igen.
4) Derefter strømmer kølemidlet tilbage til fordamperen via ekspansionsventilen, hvor det udlignes til det oprindelige tryk. Den beskrevne proces gentages, kredsløbet er lukket
Miljøvenlig og god økonomi
Varmepumpen skal bruge strøm. Da den producerer mere energi, end den selv forbruger, er den en miljøvenlig energikilde. Den behøver således kun cirka 25% strøm for at producere 100% nyttevarme. Hvis strømmen leveres af solenergi, er fordelen for miljøet endnu større: Varmepumpen fungerer helt uden fossile energiressourcer.
Store varmesystemer som gulv- eller vægvarme kan opvarmes ideelt med varmepumpe. Hvis hele varmebehovet dækkes af varmepumpen, er systemet et varmesystem i monovalent drift. Hvis varmepumpens energi kombineres med andre varmeproducenter på nogle årstider, taler fagfolk om bivalent drift. Principielt kan varmepumpen kobles sammen med andre varmeproducenter som f.eks. en kondenserende kedel. Elapparater er særligt velegnede til ekstra opvarmning. Denne systemtype arbejder bivalent i en monoenergetisk driftsform. Det gør det muligt at dimensionere varmepumpen mindre, fordi effektspidserne fanges af elpatronen. Denne type løsninger arbejder særligt effektivt, og prisen er desuden meget fordelagtig.
Spar udgifter med varmepumpen
Den nyudviklede varmepumpe-teknologi fra Bosch gør investeringer i skorsten, olietank eller gastilslutning helt overflødige. Endvidere forsvinder udgifterne til vedligeholdelse og skorstensfejer, som er normale ved traditionelle varmeanlæg. En Bosch-varmepumpe er dermed op til 60% mere fordelagtig i pris sammenlignet med olie eller gas.
Jordvarmepumpe muligheder
Bosch-jordvarmepumperne leveres både som boring og som jordvarmepumper med flade jordslanger. Hvilket system, der er det rigtige, afhænger af grunden og kravene til installationen. Begge pumper er effektive og fremtidssikret. Jordvarmepumper kan anvendes i næsten alle typer undergrund og har en høj virkningsgrad året rundt, da temperaturen i jorden næsten er konstant fra januar til december.
Pladsbesparende ved en boring
Det er nok med en boring i 50 - 200 m dybde, for at få adgang til jordvarmen. Jordslanger fungerer vedligeholdelsesfrit og leverer en noget højere energieffektivitet end flade jordslanger. Man regner med en ydelse på 50 W pr. kvadratmeter, dog er anskaffelsesudgifterne en smule højere. Jordslanger er særligt komfortable, fordi de kan anvendes til aktiv eller passiv rumkøling om sommeren. De kan anvendes overalt bortset fra i fredede vandområder. Det skal bemærkes, at der kræves godkendelse fra myndighederne til installationen.
Jordvarmepumpe med flade jordslanger til en fordelagtig pris
Investeringen i flade jordslanger er noget lavere end en boring. Til gengæld kræver de mere plads og større grundareal. Jordslangearealet skal være cirka dobbelt så stort som det areal, der skal opvarmes - ved en gennemsnitlig ydelse på 25 W pr. kvadratmeter. De flade jordslanger lægges i flere sløjfer i en dybde på 1,20 - 1,50 m. Arealet, den flade solfanger befinder sig under, kan beplantes, men må ikke tilbygges.
Forklaring til teknikken: Luftvarmepumpe
Bosch-luftvarmepumper henter energien fra luften og omdanner den effektivt til varme - 365 dage om året. Selv ved temperaturer på -20 °C leverer Bosch-luftvarmepumper varme med enestående effektivitet. De forventede ydelsestal er dog mindre end ved jordvarmepumper.
Forskellige systemer
Hvis energien, der hentes fra luften, overføres med vand, taler man om en luft-vand-varmepumpe. Den egner sig både til varmeanlæg og varmtvandsproduktion. Hvis der ikke indsamles energi nok på særligt kolde dage, anbefales en kombination med en ekstra varmekilde.
Luft-luft-varmepumper leverer varme fra ventilationsanlæg i form af tempereret luft. Denne pumpe er den ideelle løsning til f.eks. udnyttelse af spildvarmen fra ventilationsanlæg. Varmepumpen kan arbejde hele året med vedvarende høj ydelse på grund af afgangsluftens konstante temperatur.
Kan opstilles udendørs og indendørs
Ud over den egentlige varmepumpe består det komplette anlæg af styring og beholder. Ved de nyudviklede Bosch-luftvarmepumper er de anbragt i et ekstra modul, som står i huset. Luft-varmepumpen kan både stilles indendørs eller udendørs, så der spares plads.
Nem installation
Bosch-luft-varmepumpen kan anvendes hurtigt og ukompliceret og næsten overalt. For installationen er meget nem. Endvidere er udgifterne lave. Som regel kræves der heller ikke tilladelse fra myndighederne.
