Bæredygtige løsninger i Bosch-produktionen
Miljøstyring i alle produktionsafdelinger efter ISO 14001
Siden 1996 har vi kontinuerligt op- og udbygget miljøstyringssystemer i alle afdelinger. I mellemtiden er alle Bosch-produktionsafdelinger certificeret efter ISO 14001. Denne norm stiller de største krav og er det vigtigste internationale parameter inden for miljøområdet. Den indeholder bl.a. bestemmelser om arbejde med og aktiviteter til varmegenindvinding, reducering af vandforbruget, besparelse af elektrisk energi samt ingen anvendelse af opløsningsmidler. Endvidere er vi forpligtede til at stille de samme krav til vores leverandører. Derudover er det under planlægning at reducere produktionsafdelingernes CO2-udledning med mindst 20 %, til 2020, i forhold til 2007.
Øget effektivitet i produktionen ved hjælp af moderne teknik
I produktudviklingen og i produktionen har vi i årevis forbedret miljøbeskyttelsen og sørget for bedre udnyttelse af ressourcerne. Hertil hører bl.a. aktiviteter som kondenseringsteknik, varmepumper, ventilationsanlæg med regenererende varmevekslere, varmegenindvinding fra trykluftkompressorer samt optimeret isolering af bygningerne. For at reducere strømforbruget anvender vi lysbåndsystemer og energispare-lamper i vores afdelinger. F.eks. har vi øget virkningen for køleproduktionen med 45 % i forhold til 1985 ved anvendelse af skrue- og turbo-kølemaskiner
Store projekter hos Bosch for øget klimabeskyttelse
Store projekter bidrager også til vedvarende løsninger hos Bosch. På Bosch Termotekniks facade leverer 30 kW-solcelleanlæg strøm nok til at dække det årlige strømforbrug til 30 husholdninger. I den tyske afdeling Blaichach producerer et over 100 år gammelt vandkraftværk miljøvenlig strøm, som dækker halvdelen af behovet og sparer cirka 4000 t CO2. Investeringer på 7,3 mill. euro til modernisering af anlægget skal øge effektiviteten med yderligere 50 %. Den tyske afdeling Murrhardt arbejder særligt miljøvenligt: Ved udnyttelse af spildvarmen fra maskinerne spares der ca. 80 % af den nødvendige varmeenergi om vinteren. Endvidere blev der startet et 1000 m2 stort solcelleanlæg op i 2007. I den nye halvlederfabrik i Reutlingen i Tyskland installeres der endnu et solcelleanlæg.
